Video : Tipsbladet
Bundesliga

Delaney får ny holdkammerat i Bremen

Werder Bremen har offentliggjort en lejeaftale med Ishak Belfodil, der skifter på en et-årig lejeaftale.

Angriberen, der kommer fra Algeriet, har netop skrevet under med Werder Bremen. Han skifter på en lejekontrakt, der varer et enkelt år, mens aftalen også indeholder en købsoption for den tyske klub.

Den 25-årige spiller skifter fra Standard Liege, som spiller i den bedste række i Belgien. CV'et, som angriberen kommer med, indebærer klubnavne som Olympique Lyon, Bologna, Parma og Inter. Dermed vil angriberen bidrage med international rutine, og særligt hans store potentiale bider sportsdirektøren, Frank Baumann, mærke i. 

- Ishak er en talentfuld angriber. Han er lige præcis den type, som vi har ledt efter. Derfor er vi virkelig tilfredse med at have så stærk en angrebsmulighed i denne sæson, siger Frank Baumann til klubbens hjemmeside.

Everton har angiveligt også været ude efter Ishak Belfodil, men endestationen for angriberen blev Werder Bremen med danske Thomas Delaney på holdet. Werder Bremen præsenterede angriberen kort efter transfervinduets udløb i Tyskland.

Ishak Belfodil spiller på det algeriske landshold med Riyad Mahrez, der har forladt landsholdslejeren for at fuldføre et skifte med en ny klub.