Video : Tipsbladet
Bundesliga

Delaneys frisparksperle sikrede Werder-sejr

Thomas Delaney var med til at sørge for en sejr til Werder Bremen.

Efter tre kampe for Werder Bremen, hvor det alle gange blev til nederlag, lykkedes det i Thomas Delaneys fjerde kamp at gå fra banen med en sejr.

Det skete, da Werder Bremen på udebane besejrede Mainz 05 med 2-0.

Her lykkedes det endda for den tidligere FC København-spiller at komme på tavlen.

Mens Serge Gnabry satte det første mål ind, udnyttede Thomas Delaney et frispark efter 23 minutter til at bringe udeholdet foran med 2-0.

Delaney ekspederede nemlig et frispark lige uden for feltet på vidunderligste vis op i krogen fuldstændig uden chance for målmanden.

Den føring holdt Werder Bremen hjem til slutfløjtet, og dermed blev Thomas Delaney matchvinder.

Med sejren kommer Werder Bremen i hvert fald for en stund over nedrykningspladserne. Hamburger SV kan dog overhale Delaneys klub ved at tage point mod Freiburg senere i dag.