Dortmund skriver med Kevin Kampl
Illustration
Bundesliga

Dortmund skriver med Kevin Kampl

Borussia Dortmund bekræfter, at de har sikret sig den 24-årige Kevin Kampl, der kommer til klubben fra Red Bull Salzburg.

Borussia Dortmund har haft en elendig sæson i Bundesligaen, og derfor er klubben allerede nu gået på indkøb. 

Klubben har mandag offentligtgjort, at de til januar har skrevet kontrakt med den 24-årige Kevin Kampl, der kommer til fra Red Bull Salzburg i Østrig:

- Kevin Kampl er en alsidig offensiv midtbanespiller, som vi har kigget på et stykke tid. Hans spillestil passer perfekt til den, som vi har her i Dortmund, siger klubbens sportsdirektør, Michael Zorc til klubbens officielle hjemmeside.

Kampl har spillet 109 kampe for Salzburg og har leveret 29 mål og 54 oplæg. Derudover står han noteret for 14 landskampe for Slovenien og et enkelt landskampsmål, selv om han er født i det daværende Vesttyskland.

Kampl har underskrevet en kontrakt, der binder ham til Borussia Dortmund frem til sommeren 2019.