Video : Tipsbladet
Bundesliga

Dortmundprofil: Ikke nemt at bryde igennem fem mand

Dortmund måtte lørdag nøjes med 1-1 ude mod Köln. Det er ikke godt nok, mener Ousmane Dembele.

Ousmane Dembele er ikke tilfreds med Dortmunds præstationer på udebane, selvom det også er svært at bryde igennem de defensive hold.

- Vi er ikke gode nok på udebane, men det er heller ikke nemt at komme igennem et femmandsforsvar, siger han til Bundesliga.com.

Dortmund var bagud næsten hele kampen, men Marco Reus udlignede i 90. minut for gæsterne. Han har nu scoret fire mål i sine første fem kampe, siden han kom tilbage fra sin langtidsskade.