Video: Lössl og Mainz fik sen sejr over Augsburg
2016-01-31 16:57

Det danske angrebstalent ser frem til at spille for Bundesliga-klubben Mainz 05.

Emil Berggreen er i dag skiftet til Mainz 05 i Bundesligaen.

Den nu forhenværende Eintracht Braunschweig-angriber har indgået en kontrakt med Mainz 05 frem til 2019, og Berggreen kan ikke vente med at prøve sig selv af i Tysklands bedste fodboldrække.

- Jeg glæder mig over chancen for at spille Bundesliga. Mainz er den perfekte klub for mig, fordi den er kendt for at bygge unge spillere op og udvikle gode Bundesliga-spillere. Jeg ønsker at blive en af de Mainz-spillere, siger Emil Berggreen til klubbens hjemmeside.

Hos Mainz 05 har man længe kigget på danskeren, fortæller klubbens sportschef, der derfor er meget tilfreds med, at det nu lykkedes at hente Berggreen.

- Emil Berggreen er et typisk Mainz-køb. Han er en ung, udviklingsklar spiller, som vi har haft i kikkerten gennem i en længere periode. Han har gjort opmærksom på sig selv i 2. Bundesligaen, og vi tror på, at han kan indfri sit potentiale yderligere og hæve den til Bundesliga-niveau, siger sportschefen Christian Heidel.

Den danske U/21-landsholdsspiller har scoret fem mål i denne sæson i Bundesliga II. 

SENESTE NYT...

AFSTEMNING

Hvilken klub har skuffet mest i Superligaen hidtil?