Frankfurt lejer Chelsea-angriber
Illustration
Bundesliga

Frankfurt lejer Chelsea-angriber

Eintracht Frankfurt lejer Chelsea-angriberen Lucas Piazón, hvilket får en aftale med Nicklas Bendtner til at se endnu mere usandsynlig ud.

Eintracht Frankfurt har sikret sig Chelsea-angriberen Lucas Piazón på etårig lejeaftale. 

Piazon, der tidligere har været en tur forbi Malaga, var i sidste sæson udlejet til Vitesse i Æresdivisionen, hvor han scorede 11 mål i 29 ligaoptrædener.

Men Chelsea-reserven får nu mulighed for at prøve sig af i Bundesligaen.

- Lucas Piazón skifter i dag til tyske Eintracht Frankfurt på etårig lejeaftale" skriver Chelsea på klubbens hjemmeside. 

Frankfurt var tidligere på sommeren ude efter Nicklas Bendtner, men den interessere ser nu ud til at være stilnet helt af. Klubben har længe været sat i forbindelse med Fiorentinas Khouma Babacar, og med Piazón-lejeaftalen er der ikke meget, der taler for, at Bendtner ender i Frankfurt i denne omgang.

Piazón er en alsidig type, der kan spille både på kanten, bag den dybe angriber og helt oppe foran.