Siden Niko og Robert Kovac i marts måned overtog tøjlerne hos Eintracht Frankfurt er det blot gået én vej i tabellen for Frankfurt - opad.
Kovac-brødrene førte i sidste sæson Frankfurt til sikkerhed efter nedryknings play-off og har startet denne sæson glimrende og ligger på en imponerende femteplads efter sæsonens første 13 kampe.
Deres nu tidligere kontrakter stod til at udløbe ved sæsonens afslutning, men Frankfurt har nu forlænget brødrenes kontrakter.
- Vi har altid understreget, at vi føler os godt tilpas i Frankfurt og også i klubben, fortæller manager Niko Kovac.
- Eintrachts potentiale er stort og vi vil arbejde med fuld engagement med syn på klubbens fortsatte udvikling. I den korte tid i Eintracht har vi haft intense oplevelser - specielt de to nedrykningskampe. Det betyder, at man ønsker mere.
Sportsdirektør Fredi Bobic tilføjede:
- Det er en vidunderlig dag for Frankfurt.