Video : Tipsbladet
Bundesliga

Fuld spilletid til Frederik Sørensen og et vildt Dortmund-comeback

Frederik Sørensen spillede hele kampen for Köln, som dog tabte 2-1. Dortmund leverede et af de flottere comebacks, efter man havde dummet sig på to identiske frispark.

Dortmund var uden karantæneramte Emre Mor, da man spillede en af de mere underholdende kampe i Bundesligaen. Mod Ingolstadt kom man bagud med 2-0, da hjemmeholdet scorede på to identiske frispark, som blev hældt ind i feltet. Herefter oppede Dortmund sig, og Aubameyang fik reduceret til 2-1, men bare et minut senere gjorde Lezcano det til 3-1. Det tænkte man egentlig, der ville være for meget for Dortmund at bære, men sådan gik det ikke. Først scorede Adrian Ramos, og i dommerens tillægstid scorede Christian Pulisic minsandten til 3-3, så comebacket var fuldent.

En kamp med masser af mål, som var kendetegnende for alle bundesligakampene, som minimum havde tre mål i sig.

Frederik Sørensen spillede endnu engang hele kampen på højreback for Köln, som dog tabte på udebane mod Hertha. Den bosniske bomber Vedad Ibisevic gjorde det til 1-0 efter 13 minutter, inden Modeste udlignede i det 65. Minut. Kampen endte dog 2-1, da Stark scorede i det 74. Minut.

Kevin Volland dummede sig for Leverkusen, som måtte indkassere et nederlag på hele 3-0 på hjemmebane til Hoffenheim. Volland blev præsenteret for et rødt kort allerede efter seks minutter, og herefter var det altså helt umuligt for Leverkusen. Ti minutter efter Vollands udvisning bragte gæsterne sig foran, og så så de sig ikke tilbage. Målene blev scoret af Demirbay, Wagner og Zuber.

Darmstadt vandt på hjemmebane 3-1 over kriseramte Wolfsburg, som fik smidt Jeffrey Bruma ud allerede efter 23 minutter. Det gjorde det svært for Bendtners tidligere klub, der hurtigt efter kom bagud 1-0. Mario Gomez formåede dog at udligne, men det holdt kun otte minutter. Ben Hatira- Kleinheisler og Sirigu stod for Darmstadts tre mål.

Freiburg vandt på hjemmebane 2-1 over Augsburg, som ellers var godt med i kampen. Philipp og Niels Petersen bragte hjemmeholdet foran 2-0, inden Hamit Altintop reducerede til 1-2 fem minutter før tid.