Hradecky glæder sig til derby: Bliver som BIF-FCK
Foto: brondby.com
Bundesliga

Hradecky glæder sig til derby: Bliver som BIF-FCK

Lukas Hradecky glæder sig til at få genoplevet lidt af stemningen fra Brøndby-FCK-kampene, når Frankfurt søndag møder Darmstadt.

Eintracht Frankfurt med den tidligere Brøndby-keeper Lukas Hradecky på holdkortet tabte i weekenden 1-2 til Mainz i Bundesligaen, men der var ikke en finger at sætte på finnens præstation i det opgør, hvorfor han blandt andet også har fået plads på Rundens Hold i Kicker for anden gang i denne sæson.

Frankfurt er placeret på en lunken 13. plads i Bundesligaen, og på søndag spiller holdet et vigtigt lokalopgør mod Darmstadt, der er placeret en plads højere i tabellen.

Lukas Hardecky glæder sig til derbyet og husker i den forbindelse tilbage på kampene mellem Brøndby IF og FC København.

- Opgøret mod Darmstadt er vigtig. Jeg kender stemningen til et derby fra min tid i Brøndby. Man får altid lidt mere energi, siger Lukas Hradecky til Frankfurts hjemmeside og tilføjer om klubbens aktuelle situation:

- Krise er for stærkt et ord at bruge om vores situation. Vi har fokus på holdene bag os i tabellen. Vi har lidt mangler i vores spil, og så har vi savnet heldet.

Foruden Lukas Hradecky tørner også den kommende FCM-spiller Vaclav Kadlec ud for Eintracht Frankfurt.