Nederlaget i går til bundproppen i Bundesligaen, Braunschweig, blev Bert van Marwijks sidste i spidsen for Hamburger SV. Den traditionsrige tyske klub fyrede sent i aftes den hollandske træner efter en længere periode, hvor klubben ikke har kunnet få spillet eller resultaterne til at hænge sammen.
2-4 blev HSV sendt hjem med fra Braunschweig, og det var holdets syvende nederlag i træk. Den dårlige stime har plumpet dem ned gennem tabellen, hvor de nu ligger på 17.-pladsen, langt fra klubbens målsætning.
Bert van Marwijk nåede ikke engang at være træner i HSV i en hel sæson. Hollænderen overtog trænersædet sidste år i september, men må altså nu se sig om efter en ny arbejdsgiver.
Hvem der bliver den nye træner i HSV, vides endnu ikke.