HSV kan for første gang nogensinde rykke ud af Bundesligaen i morgen. Den nordtyske traditionsklub er tvunget til sejr i sæsonens sidste kamp mod Schalke, men end ikke tre point er garanti for overlevelse.
Der er altså maksimalt pres på HSV-spillerne, og det kan mærkes ifølge træner Bruno Labbadia.
- Man kan se, at spillerne er tynget at presset, men vi prøver på at få dem til at slappe af. Vi prøver at få dem til at stå sammen. Vi skal vinde kampen, og jeg tror på, at vi kan gøre det, siger Labbadia ifølge bundesliga.com.
Freiburg, Hannover, Stuttgart, HSV og Paderborn kan alle rykke ud af Bundesligaen på sidste spilledag.