Hummels skal ingen steder: Har det for godt i Dortmund
Illustration
Bundesliga

Hummels skal ingen steder: Har det for godt i Dortmund

Borussia Dortmunds Mats Hummels har ingen intentioner om at forlade de trygge rammer.

Borussia Dortmunds kaptajn Mats Hummels har ikke tænkt sig at forlade den tyske storklub, selvom han er smigret over interessen fra nogle af Europas bedste. 

Hummels var yderst eftertragtet i sommerens transfervindue, hvor både Manchester United, Real Madrid og Barcelona angiveligt skulle have forsøgt at hente ham til hver deres klub.

Men den VM-vindende forsvarsspiller hævder, at han vil blive i Dortmund, efter at han har fået anførerbindet overdraget fra Sebastian Kehl, der er gået på pension.

- Det er rart at høre, at store klubber er interesseret i en, fortæller Hummels til Bundesligaens internationale magasin.

- Jeg tager det som et kompliment, men det påvirker mig ikke på nogen måde, ellers. Vi tjener nok her i Dortmund. 

- Der vil altid være nogen, der kan betale mere end BVB, men Dortmund har gjort store fremskridt i løbet af min tid her. Under alle omstændigheder mener jeg, det er nok for mig. 

- Hvis jeg en dag begyndte at tænke på at spille i udlandet, vil pengene ikke være årsagen. Jeg tænker ikke engang på det i øjeblikket. Vi har stadig så meget arbejde foran os her.

- Da vi vandt mesterskabet for anden gang i 2012, kunne hver af os have skiftet, hvorhen vi ønskede. Men jeg tænkte: "Nej, hvad vi har her er noget helt unikt".

- Jeg er glad for, at jeg følte sådan. Man finder ikke ikke ret tit et hold, hvor folk virkelig er venner med hinanden. Hvis man har fået chancen for at spille på et så højt niveau med dine venner, er man nødt til at holde fast i det så længe som muligt.