Klaas-Jan Huntelaar og Raul har i denne sæson været flyvende i Schalke 04's angreb, hvor de to står noteret for henholdsvis 15 og 10 scoringer i Bundesligaen.
Dette samarbejde håber hollænderen vil fortsætte længe endnu.
- Hvis han (Raul, red.) bliver, vil det være et positivt signal at sende for Schalke. Raul er en super spiller, og vi behøver hans mange kvaliteter, hvis vi fortsat skal være succesfulde, siger Klaas-Jan Huntelaar til Bild.
Raul har tidligere givet udtryk for, at han er meget åben for at forlænge kontrakten med Schalke 04.