Huntelaar forlænger med Schalke 04
Illustration
Bundesliga

Huntelaar forlænger med Schalke 04

Den hollandske angriber har forlænget sin kontrakt med yderligere to år.

Der har været mange spekulationer angående, hvor den hollandske bomber Klaas-Jan Huntelaar skulle fortsætte karrieren, da han efter denne sæson var kontraktfri. Men nu er der kommet styr på fremtiden, da han netop har forlænget sin kontrakt med Schalke 04, så den nu løber frem til sommeren 2017.

Den 31-årige angriber har været i den tyske klub siden 2010, hvor han skiftede til for i omegnen af 130 millioner kroner fra AC Milan. Det var en kort fornøjelse i det italienske, da han blot et år forinden var skiftet til Milano-klubben fra Real Madrid.

I denne sæson er det blevet til syv scoringer for klubben fra Gelsenkirchen i 15 kampe, mens han har banket 66 bolde i kassen i de 115 kampe, han har spillet i den bedste tyske række.