Jonas Lössl får ilddåb i Tyskland
Foto: Mainz
Bundesliga

Jonas Lössl får ilddåb i Tyskland

Den danske målmand Jonas Lössl spiller sin første kamp for Mainz i Bundesligaen på udebane mod Borussia Dortmund.

Den danske landsholdsmålmand Jonas Lössl er denne sommer skiftet til Bundesliga-klubben Mainz, og der venter en markant debut i den tyske liga for danskeren. 

Onsdag er kampprogrammet for Bundesligaen blevet offentliggjort, og der venter Lössl og Mainz en markant premierekamp i Bundesligaen. Mainz skal således møde de tyske vicemestre fra Borussia Dortmund i første spillerunde. Lössl er indkøbt som førstemålmand og forventes at spille fast i Mainz, der også har Niki Zimling og Emil Berggreen i truppen, i den kommende sæson. 

Nogle af Bundesligaens øvrige danskere - Jannik Vestergaard og Andreas Christensen - åbner sæsonen i Borussia Mönchengladbach med en hjemmekamp mod Bayer Leverkusen, mens Ingolstadt med Martin Hansen skal møde Hamburger SV.

Yussuf Poulsen og Red Bull Salzburg skal spille mod Hoffenheim.

Hele første runde i Bundesligaen ses her:

Bayern München - Werder Bremen
Dortmund - Mainz
Gladbach - Leverkusen
Hertha Berlin - Freiburg
FC Köln - Darmstadt
Hamburger SV - Ingolstadt
Augsburg - Wolfsburg
Hoffenheim - RB Leipzig
Frankfurt - Schalke

Bundesligaen begynder 26. august med premierekampen Bayern München - WerderBremen.