Klopp: 1000 grunde til at blive i Dortmund
Illustration
Bundesliga

Klopp: 1000 grunde til at blive i Dortmund

Jürgen Klopp lader sig absolut ikke friste af nogen anden klub end Borussia Dortmund.

Manchester United skal definitivt på jagt efter en ny træner, og meget tyder på, at FC Barcelona skal det samme til sommer. Begge steder er Jürgen Klopp blevet nævnt som en mulighed, men Dortmunds succesfulde træner har allerede været ude og fastslå, at ingen af de to klubber har hans interesse.

Han er nemlig lige præcis, hvor han allerhelst vil være.

- Det er lidt ubehageligt at give nogen et afslag, uden at man overhovedet har modtaget en forespørgsel. Men jeg vil gerne have, at det bliver tydeligt alligevel. Jeg kan finde omkring 1000 grunde til, at jeg er glad for at være i Dortmund, siger Klopp.

Borussia Dortmund er på andenpladsen i Bundesligaen efter Bayern München, der allerede er blevet mestre. Holdet møder i weekenden Bayer Leverkusen.