Video : Tipsbladet
Bundesliga

Klub-ikon: Ny Bayern-spiller er ligesom Kroos

Jean-Pierre Papin roser købet af Corentin Tolisso, som, han mener, minder meget om Toni Kroos.

Bayern München hentede onsdag Corentin Tolisso i Lyon. Og den unge franskmand kan blive en nøglespiller for de tyske mestre. Det mener den tidligere angriber i klubben Jean-Pierre Papin.

- Tolisso minder lidt om Kroos, når det kommer til spillestil. Han kan forsvare, han kan angribe, og han kan spille en stor rolle på midtbanen. Derudover har han en glimrende teknik, er farlig foran mål og kan skabe noget, siger Papin til Bild.

Papin understreger dog, at succesen i klubben kræver, at den 22-årige franskmand rådfører sig med de ældre spillere i klubben og lærer sproget.

Tolisso spillede 160 kampe for Lyon og sorede 29 mål. De 14 af dem blev scoret i sidste sæson.