Köln genoptager jagten på drømmespiller
Foto: Polfoto
Bundesliga

Köln genoptager jagten på drømmespiller

En aftalte kiksede i januar, men i FC Köln har man ikke opgivet muligheden for at hente Carlos Eduardo til Bundesligaen.

I FC Köln gik man i januar på jagt efter en spiller til offensiven. Her havde Bundesliga-klubben især et godt øje til brasilianske Carlos Eduardo, der optræder hos det russiske storhold Rubin Kazan. Trods ihærdige forsøg samt et bud på tre millioner euro lykkedes det dog ikke for den tyske klub at sikre sig en underskrift. Angiveligt skulle dette skyldes for høje krav fra den russiske klub.  

Dette betyder dog ikke, at Bundesliga-mandskabet har opgivet kampen. Ifølge den tyske avis Bild.de har klubben nemlig genoptaget jagten, og håber på at kunne lande spilleren på en aftale til sommer. Her venter dog en svær opgave, hvor også russiske klubber skulle være klar med lukrative tilbud til midtbanespilleren. 

25-årige Carlos Eduardo er vurderet til 3,5 millioner euro. En pris som man skulle være klar til at ofre i FC Köln, hvor klub-boss Jörg Schmadtke dog ikke vil vurdere mulighederne for en aftale med brasilianeren: 

- Jeg kan bekræfte, at vi primært ser på den offensive positioner. Jeg kan dog ikke sige noget om, hvorvidt Carlos Eduardo er et tema, udtaler Jörg Schmadtke overfor Bild. 

Carlos Eduardo har kontrakt frem til sommeren 2016. Der spekuleres derfor i et salg denne sommer, da en transfer-gevinst dermed kan være i sigte for Rubin Kazan. Eduardo har spillet seks landskampe for det brasilianske A-landshold.