Lahm forlænger med Bayern

Én af Bayern Münchens vigtigste spillere har i dag givet mundtlig tilsagn om at forlænge sin kontrakt frem til 2016.

Philipp Lahm har besluttet sig for at blive i Bayern München de næste seks år. Højre backen har i dag givet klubben tilsagn om, at han vil underskrive kontrakten, der ellers stod til at udløbe i sommeren 2012.

- Vi er meget lykkelige over, at vi kan lave en lang forlængelse af kontrakten med én af vores vigtigste spillere, siger direktør Karl-Heinz Rummenigge til Bayerns hjemmeside.

26-årige Philipp Lahm har spillet for Bayern siden 1995 - med bare en enkelt afstikker til VfB Stuttgart fra 2003 til 2005. Han har spillet 148 Bundesliga-kampe for Bayern.

Lahm var anfører for det tyske landshold under sommerens VM-slutrunde.

Seneste nyt på tipsbladet.dk