Landstræner: Pierre-Emerick Aubameyang er snart fortid i Dortmund
Foto: Markus Schreiber/Polfoto
Bundesliga

Landstræner: Pierre-Emerick Aubameyang er snart fortid i Dortmund

Gabons landstræner Jorge Costa fortæller, at Pierre-Emerick Aubameyang skifter klub til sommer og portugiseren har særligt én grund til, at han ved, at det er sådan, landet ligger.

Pierre-Emerick Aubameyang ser ud til at være fortid i Borussia Dortmund. Det fortæller Gabons landstræner Jorge Costa nemlig til RFI ifølge Goal.com og flere andre medier. 

- Aubameyang har bedt om ikke at blive udtaget til landsholdet, fordi han er i gang med at blive en del af et nyt klubhold. 

Det var meningen, at angriberen skulle have spillet med for Gabon i landets kampe mod Mauretanien og Elfenbenskysten, men det bliver der altså ikke noget af. 

Den 26-årige angriber har lavet 39 mål i 46 kampe for Dortmund i denne sæson.