2017-05-25 13:50
Mike Metcalfe/Getty

Der fedtes ikke med pengene i Liverpool, som skal købe ind til Champions League

Når den nye sæson af Champions League går i gang vil de fem-dobbelte mestre fra Liverpool atter være med. De sikrede sig adgangen på sidste spilledag med en sikker 3-0 sejr over Middlesbrough og efterlod dermed Arsenal med en ubrugelig femteplads.

Men når man har vigtige spillere som Phillippe Coutinho, Jordan Henderson og Saido Mané med grimme skadeshistorier, så skal der handles ind.

Tyske Sportbild er med Liverpool i Sydney, og de erfarer, at klubben er villig til at bruge op mod 250 millioner euro på nye spillere, hvilket i danske kroner svarer til små to milliarder.

Der er flere spillere på ønskelisten, hvilket skulle inkludere de to RB Leipzig-spillere Timo Werner og Naby Keita. Werner blev bedste tyske målsluger i den forgangne sæson med 21 træffere.

Men også spillere som Mohammed Salah fra AS Roma og ikke mindst brasilianske Luan Vieira er i sigte. Sidsnævnte betegnes som ”Den Nye Ronaldinho”.

Også Southamptons Virgil van Dijk og Chelseas Cesc Fabregas er i kikkerten, men Klopp tager det helt roligt:

- Vi har nok penge til rådighed til at handle. Det gør en stor forskel. Vi gemmer ikke vores penge væk. Vi har en god udgangsposition, men vi skal også træffede rigtige beslutninger, lyder det fra tyskeren til sine landsmænd.

SENESTE NYT...
OP | NED