Bundesliga

Neuer – 1000 minutters rent bur

Ingen har scoret på Manuel Neuer i Bundesligaen siden starten af august.

I eftermiddagens Bundesliga-opgør mod Hoffenheim passerede Bayern München-keeperen Manuel Neuer en halvmagisk grænse, da han igen i dag holdt nullet i 0-0-opgøret, der dog var topholdets første ”ikke”-sejr i 7 ligakampe.

Med 18 minutter igen af opgøret rundede Manuel Neuer 1000 minutter med rent bur i Bundesligaen for sin nye klub og det må siges at være lidt af en bedrift for Bayern-nyindkøbet, der ikke har pillet bolden ud af sit eget net siden 7. august.

Ikke overraskende fører Bayern derfor også ligaen overlegent og ligger desuden også nummer 1 i deres Champions League-pulje foran blandt andre Manchester City.