Ny storsejr til Bayern
Foto: Kerstin Joensson/Polfoto
Bundesliga

Ny storsejr til Bayern

FC Bayern München fortsætter sin utrolige stime i Bundesligaen efter 4-1 sejr over FC Köln fredag aften.

Med en målscore på 14-0 i de seneste to kampe var scenen sat, da Bayern fredag tog imod FC Köln. Gæsterne har været dygtige på udebane i denne sæson, men måtte lade sig stoppe af et veloplagt hjemmehold, der sejrede med 4-1. 

Bayern München fik en drømmestart på kampen efter bare tre minutters spil. Arjen Robben fandt med sit hjørnespark Bastian Schweinsteiger, der i feltet steg til vejrs og stangede Bayern foran med 1-0. 

Efter ni minutter lignede det en afgørelse, da Franck Ribery efter en solotur bragede 2-0 scoringen i netmaskerne. Arjen Robben og Robert Lewandowski havde gode tilbud før pausen, men i halvlegens sidste minutter bragte Köln sig tilbage. Anthony Ujah headede gæsterne på 2-1, der blev cifrene ved pausen.

I anden halvleg satte Bayern sig dog igennem. I to omgange var gæsterne dog tæt på at udligne med en halv time igen, men kort efter var det Arjen Robben, der lukkede affæren. Et flot indlæg fra Franck Ribery blev sendt  netmaskerne, og Köln blev sendt på en svær mission.

Med et kvarter igen diskede Manuel Neuer op med en stor redning, og i samme minut øgede Bayern til 4-1 på det efterfølgende angreb. Robert Lewandowski fik en smule heldigt bolden med i feltet, og sikrede slutcifrene på 4-1.

Med sejren har Bayern München nu en målscore på 18-1 i de tre seneste Bundesliga-kampe.