
Danske Jannik Vestergaard får ny træner i Hoffenheim med øjeblikkelig virkning. Den tidligere tyske landsholdsspiller Markus Babbel har skrevet under på en kontrakt, der løber frem til 30. juni 2014. Kort efter middag blev Babbel præsenteret på et pressemøde, og Hoffenheim-boss og rigmand, Dietmar Hopp, tror på sin nye træner.
- Jeg håber, at den nye træner kan vende skuden og få klubben ud i roligere farvand, siger Dietmar Hopp.
Babbel tager sin faste assistent Rainer Widmayer med sig til Hoffenheim, og duoen får debut allerede i weekendens kamp mod Werder Bremen.