Officielt: Gisdol ny HSV-træner
Bundesliga

Officielt: Gisdol ny HSV-træner

Hamburger SV har ansat den tidligere Hoffenheim-træner Markus Gisdol som træner for resten af sæsonen.

Ét point i sæsonens fem første Bundesliga-kampe var ikke nok for Bruno Labbadia, der i weekenden blev fyret som HSV-træner efter et sent nederlag til Bayern München på hjemmebane.

Labbadias afløser bliver Markus Gisdol, der senest var træner for Hoffenheim, men som har stået uden job i et lille år.

På deres hjemmeside bekræfter HSV, at de har skrevet kontrakt med den 47-årige tysker til 30. juni 2017.

Gisdols første opgave som HSV-træner bliver Hertha Berlin på lørdag hjemme på Volkparkstadion.