Video : Tipsbladet
Bundesliga

Optakt: Borussia Dortmund - Borussia Mönchengladbach

Lørdag eftermiddag er der dømt Nordrhein-Westfalenopgør på Signal Iduna Park, når Dortmund og Gladbach brager sammen. De to hold er regionens mest vindende hold i Bundesligaen.

Kampfakta:
Spillested: Signal Iduna Park, Dortmund
Dommer: Fritz
Kamptidspunkt: Lørdag 15:30
På TV: Eurosport 2

Holdnyt:
Borussia Dortmund:
“Die Schwarzgelben” kunne ikke følge op sejren over Bayern, da de i sidste weekend tabte i Frankfurt. Lige nu ligger Dortmund ni point bag Leipzig på førstepladsen, og seks point bag Bayern, der ligger nummer to.

Mesterskabsdrømmene lever stadig for Dortmund, men de bliver fjernere og fjernere. Dortmund mangler kontinuitet, hvilket har gjort at hver gang de har kravlet lidt op i tabellen, er de kort efter faldet ned ad igen. Dortmund er ikke ude af kampen, men de skal sørge for at holde trit med konkurrenterne til julen.

Til dagens kamp må hjemmeholdet stadig bruge klublegenden Weidenfeller, fordi Bürki fortsat er ude med en håndskade. Sven Bender er i genoptræning, men er fortsat ikke kampdygtig for Dortmund.

Ellers er det værd at holde øje med, hvor meget Tuchel vælger at skifte i sin startformation. Han er i de seneste uger blevet beskyldt for at rotere for meget, og det er ikke utænkeligt, at den startopstilling vi ser lørdag, derfor vil være nogenlunde de 11, vi kan forvente at se fra start i resten af året.

Borussia Mönchengladbach:
“Die Fohlen” fik point mod Hoffenheim i lørdags, men lykkedes for 7. Bundesliga kamp i streg ikke med at vinde. Denne formkurve har set dem ryge helt ned på tabellens 13. plads.

Efter to sæsoner i drømmeland har Gladbach haft en skidt sæson. De skal snart sørge for at komme ude af den sejrsløse stime og komme tilbage på sporet, hvis de igen vil spille europæisk til næste år. Et af deres store problemer har været offensiven. I de seneste 7 runder har de kun scoret to mål.

Dominguez, Doucouré, Hermrmann, Schulz, Traoré og Drmic er alle ude med skader

Karantæner:
Borussia Dortmund: Ingen
Borussia Mönchengladbach: Ingen

Bud på startopstillinger:
Dortmund: Weidenfeller; Pisczcek, Sokratis, Bartra, Schmelzer; Weigl; Dembele, Castro, Götze, Reus; Aubameyang
Gladbach: Sommer; Elvedi, Christensen, Jantschke; Korb, Kramer, Strobl, Wendt; Dahoud; Raffael, Stindl

Vidste du at…:
de to hold har ikke spillet 0-0 mod hinanden siden den 17. april 1994? Der er med andre ord mål i vente på Signal Iduna Park!

Dom:
Vi tror på, at hjemmeholdet tager de tre point mod et formsvagt Gladbach-hold. 2-0 til BVB.

bulibold.dk er Danmarks største side om tysk fodbold og giver dig analyser, interviews, podcasts og meget mere