Optakt: SV Darmstadt – 1. FC Köln
Bundesliga

Optakt: SV Darmstadt – 1. FC Köln

Et opgør mellem to dødboldsspecialister fredag aften i Bundesligaen.

Kampfakta:
Spillested:
Merck-Stadion am Böllenfalltor, Darmstadt
Dommer: Aytekin
Kampstart: Fredag 20:30
På tv: Eurosport DK

 
Holdnyt: 
SV Darmstadt: 
Hjemmeholdet er havnet i det, vi vel godt kan tillade os at kalde for en mindre krise. Sidste uges 3-1 nederlag til oprykkerne fra Ingolstadt var holdets fjerde kamp i træk uden sejr, og i tabellen er de nu placeret som nummer 13.
 
Til fredagens kamp kan træner Dirk Schuster så glæde sig over, at Wagner igen er tilbage efter endt karantæne, og han går formentlig direkte ind i startopstillingen, hvor han afløser Stroh-Engel, der stadig ikke har ramt niveau i denne sæson. Wagner har været et af lyspunkterne hos Darmstadt, og selvom han hverken besidder samme højde eller drøjde som Stroh-Engel, så har han været med til at skabe ravage på standardsituationerne – en disciplin Darmstadt mestrer bedre end de fleste.
 
43 procent af holdets mål er således scoret efter dødbolde, heraf tre efter hjørnespark. Det er flere end Bayern, Dortmund, Gladbach og Leverkusen – til sammen! Platins og Ivana er fortsat ude med skader.
 
1. FC Köln:
Gæsterne er heller ikke helt uefne, når det kommer til dødbolde. En tredjedel af deres mål er nemlig scoret efter standardsituationer. I sær Anthony Modeste var indledningsvis i sæsonen i forrygende form for Köln med ni mål I ni kampe, men franskmanden er nu uden mål i 566 minutter.
 
Til kampen mod Darmstadt kan Stöger råde over samtlige spillere, og det betyder formentlig, at Frederik Sørensen igen kan se frem til en plads på bænken. Danskeren har ikke været i startopstillingen i de sidste par kampe, hvor Maroh har afløst ham som makker til Heinz.
 
Selvom Köln spiller på udebane, vil Stöger formentlig forsøge sig med to angribere, hvilket kan betyde, at Zoller spiller fra start på bekostning af Hosiner.
 
Karantæner: 
SV Darmstadt: Ingen 
1. FC Köln: Ingen 
 
 
Bud på startopstillinger:
SV Darmastadt: Mathenia - Garics, Sulu, Caldirola, Junior Diaz - Niemeyer, Gondorf - Heller, Rausch - Rosenthal - Wagner
1. FC Köln: Horn - Risse, Maroh, Heintz, Hector - Osako, M. Lehmann, Vogt, Bittencourt - Zoller, Modeste
 
Vidste du, at...:
1. FC Köln har samme pointantal, som de havde ved vinterpausen sidste år? 19 point er det indtil videre blevet til for Stögers hold, der med en sejr fredag kan rykke op på en midlertidig sjetteplads. 
 
Dom: 
Begge hold har haft svært ved at leve op til præstationerne tidligere på året, og som udgangspunkt vil både Köln og Darmstadt formentlig være tilfredse med et enkelt point. Vi tror dog på, at gæsternes større kvalitet bliver afgørende mod et hjemmesvagt Darmstadt hold. 2-1 til Köln.
 

Head to head og stillingen: