Ribery: Reus skal ikke slå mig af
Illustration
Bundesliga

Ribery: Reus skal ikke slå mig af

Franck Ribery er klar til at kæmpe for sin plads, hvis Marco Reus bliver en realitet i Bayern München.

Dortmund-profilen Marco Reus var blandt de varmeste emner i sommerens transfervindue. Dette ventes på ny at blive tilfældet i det kommende, hvor rivalerne fra Bayern München skulle være blandt bejlerne. 

En aftale med Marco Reus kan dog betyde, at enten Franck Ribery eller Arjen Robben havner på bænken. Et faktum der ikke ligefrem lokker Ribery, der understreger, at han vil kæmpe for at slå Reus af: 

- Marco Reus er en rigtig god spiller, men jeg bliver her altså i noget tid endnu. Jeg er stadig en vigtig aktør, og man kan altid regne med mig. Jeg ved, hvad jeg har tilført denne klub, og at jeg stadig kan gøre dette. Jeg vil arbejde videre, og jeg er sulten, understreger Franck Ribery i et interview med tyske Kicker. 

Også flere klubber i England har været meldt interesserede i Marco Reus. Blandt dem klubber som Liverpool FC, Manchester United og Manchester City.