Rummenigge raser: Usolidarisk start på Bundesligaen
Illustration
Bundesliga

Rummenigge raser: Usolidarisk start på Bundesligaen

Bayern Münchens bestyrelsesformand, Karl-Heinz Rummenigge, mener, at topklubberne i Tyskland snydes.

De tyske topklubber, der har haft mange spillere i aktion under VM, bliver snydt. Det mener Bayern Münchens bestyrelsesformand, Karl-Heinz Rummenigge. Han peger på, at især Dortmund og FC Bayern München har problemer, fordi så mange spillere har været i aktion under VM, skal have pause og skal være klar til sæsonstarten i Bundesligaen.

Bayern Münchens starter sæsonen den 22. august mod Wolfsburg, og her skal de tyske landsholdsspillere, der i øjeblikket er på ferie, altså allerede i aktion. Det kan de ikke nå, mener Rummenigge.

- Jeg savner solidaritet med de klubber, der har haft mange spillere med ved VM, siger Rummenigge til Bild og peger på, at Bayern München havde hele ni spillere i aktion i turneringens sidste to kampe. Syv tyske landsholdsspillere, Dante fra Brasilien og Arjen Robben fra Holland.

- Vores held er, at ingen er blevet skadet, siger Rummenigge.

FC Bayern München skal forsøge at genvinde det tyske mesterskab, og der er også pres på de tyske mestre i europæisk regi, efter holdet blev ydmyget af Real Madrid i Champions League-semifinalen sidste sæson.