Sådan begyndte Dortmunds succes

For ni år siden var Borussia Dortmund en købeklub på fallittens rand, men først fik ledelsen styr på økonomi og strategi, siden revolutionerede Jürgen Klopp klubben med en ny spillestil. I foråret 2011 kunne man så høste frugterne med et tysk mesterskab, der gav grobund for flere kommende succeser og nu også en plads i Champions Leagues semifinaler. 

Tipsbladet har tidligere berettet om Dortmunds vej fra fallit til fodboldfest, der begyndte allerede i 2005, hvor klubben blev reddet i en lufthavn i Düsseldorf. Vi skruer i første omgang tiden tilbage til 2011, hvor Tipsbladet var med, da rejsen mod stjernerne for alvor begyndte med en kæmpe byfest med op mod en halv million deltagere, en kultsangerinde og en fodboldhovedstad indsmurt i gul-sort festivalstemning.

BRAGT I TIPSBLADET 19. MAJ 2011

Jubelbrølet var ikke til at tage fejl af. Højt, langt og til baggrundstonerne af tysk fodboldpop: 

"Deutcher Meister ist nur der BVB, nur der BVB, nur der BVB!". De tyske mestre er bare BVB - Borussia Dortmund.

Der var for alvor dømt fodboldfest i Dortmund i weekenden, da klubben kunne fejre sit syvende mesterskab med en sikker sejr over Frankfurt på 3-1. Men det var langt fra kampen, der stjal billedet lørdag. Det var den festen blandt det sort-gule menneskehav på tribunerne, det var Dortmund-sangene på melodier som Pippi Langstrømpe, og det var glædestårerne, man så hos både spillere og fans midt i jubelen.

På forhånd var der lagt op til en stor fodboldfest. Op mod 400.000 havde ansøgt om billetter gennem de officielle kanaler, så mange måtte se kampen på storskærm i de nærliggende biergartens, mens begivenheden blev overværet on location af 80.000 superfans, sæsonkortholdere og desperadoer, der havde betalt op mod 2.500 kroner på den sorte børs for det gyldne adgangstegn til mesterskabsfesten.

Og mesterskabet blev fejret, så det kunne høres helt ovre hos rivalerne i Gelsenkirchen.

Selv om publikum adskillige gange før, under og efter kampen var blevet bedt om at blive på deres pladser, gik der ikke længe efter at Roman Weidenfeller havde løftet die Meisterschale, før plænen blev invaderet af lykkelige fans, der bare ville have del i festen.

Det var rendyrket eufori og kådhed, og siden fortsatte festlighederne i byens centrum, hvor himmelen blev lyst op af de skriggule trøjer på Willy Brandt Platz, som lagde fliser til en lang, våd og larmende jubelnat i mesterskabets tegn.

Fortidens skelletter

Der har dog ikke altid været fest og glade dage i Dortmund.

Skruer man bare tiden syv år tilbage til 2004, var Borussia Dortmunds økonomi i ruiner. Klubben var plaget af en stor gæld efter udvidelsen af hjemmebanen, der dengang hed Westfalenstadion, skuffende europæiske præstationer i kølvandet på mesterskabet og UEFA Cupfinalen i 2002 samt flere års dyre investeringer i spillere uden Bundesliga-klasse. Det har taget lang tid at komme over, hvilket kabaret-kunstner, forfatter og fodboldentusiast Fritz Eckenga reflekterede over i weekendens Welt am Sonntag.

- For mange spillere dengang efterlod ikke et indtryk af, at de vidste hvilken by og hvilket publikum, som de de spillede fodbold foran. I Dortmund er Borussia ikke en hobby for de faste stadiongængere. Fodbold er for de fleste mennesker et usynligt livsmiddel. Man kan ikke undvære det i denne by, men dengang var det ikke sjovt at gå på stadion, skrev Fritz Eckenga om de økonomiske trængsler, der også gik ud over det sportslige i midten af det forgangne år.

- Deltagelse i sjælløse begivenheder var smertefulde. Dortmunds stadiongængere er loyale og trofaste, men ikke dumme. De er tålmodige, men ikke naive. De vil gerne se, hvad deres penge bliver brugt til, men de vil ikke have succes for enhver pris. 

- Man kender de økonomiske betingelser, som professionel fodbold bliver spillet under, men de har også en ganske god ide om, hvordan fodbold skal spilles i Dortmund. Offentligheden er meget knyttet til sin klub, men den ideelle tilstand opnås kun, hvis en tilskuer kan stole på sit hold, skrev han med en melankolsk henvisning til den særlige stemning og liv, der gør, at Dortmund kaldes Tysklands fodboldhovedstad.

Ølmaver og 60-årige damer

Og den såkaldte fodboldhovedstad viste sig flot frem søndag, hvor gule T-shirts med påskriften " Wir leben fussball” [vi lever fodbold, red.] prægede bybilledet.

Den store mesterskabsfest løb af stabelen i hele Dortmund, og festlighederne var sat til at starte 9.09 og slutte klokken 19.09 [årstallet for stiftelsen af Borussia Dortmund, red.] med en stor scene tæt ved stadion som centrum for begivenheden, hvor op mod 500.000 mennesker i alle aldre, udklædninger og afskygninger var på gaden for at fejre triumfen.

Der var den klassiske Bundesliga-fan med ølmave, dåseøl og cowboyvest med påsyede emblemer, der var den tre-årige purk i komplet Dortmund-antræk og der var den 60-årige dame med hjemmestrikket Dortmundsweater og BVB-håndtaske.

Og så var der selvfølgelig masser af unge mennesker, heriblandt 20-årige Dominik og hans slæng af kammerater, der fejrede mesterskabet på den store plads foran Westfalenhalle nær stadion.

- Det er en fantastisk følelse at være tysk mester. Det er mit første rigtige mesterskab.Vi har ventet længe, så nu skal det fejres. Der er jo en fantastisk atmosfære her, sagde han til Tipsbladet tæt på den motorvej, der var afspærret i dagens anledning og pyntet med bannere, fanshops og madboder i massevis, så det hele mest af alt mindede om en stor sort-gul fodboldfestival.

Så folket var serviceret og underholdt, mens de ventede på den store, sorte bus med spillerne, der kørte gennem hele byen i et stort triumftog, men der var også noget at fejre i en klub og by, der for ikke så længe siden var i en helt anden stemning.

Reddet i en lufthavn

Dengang i midten af " nullerne" var tilliden til makkerparret Gerd Niebaum og Michael Meier nemlig helt væk. Niebaum var formand, præsident og forretningsfører i Borussia Dortmund gennem 20 år, mens Michael Meier var manager i 15, og de to var dermed bagmænd for de store succeser i halvfemserne.

Men som tidligere nævnt var mesterskaberne og Champions League-titlen dyrtkøbte og blev efterfulgt af sportslige og transfermæssige fiaskoer, og da klubbens gæld i efteråret 2004 nærmede sig de 100 millioner euro, var klubben på konkursens rand, så både Niebaum og Meier røg ud.

Dr. Reinhard Rauball tog over som formand og Hans-Joachim Wattke kom til som administrerende direktør, og startskuddet til redningsaktionen i Borussia Dortmund kan meget præcist findes den 14. marts 2005.

I 2002 havde man solgt stadion for skaffe midler, men to år senere købte et ejendomsinvesteringsselskab stadion tilbage med den hensigt, at Borussia Dortmund via afdrag skulle overtage stadion igen i 2017. Det var økonomien imidlertid slet ikke til i Dortmund den 14. marts 2005, da Rauball og Wattke mødtes med investeringsselskabet i en nedlagt lufthavnsterminal i Düsseldorf. Derfor skulle Rauball og Wattke forsøge at overbevise investeringsselskabet om den gode idé i at give afkald på en stor del af klubbens gæld.

Og det lykkedes. Selskabet stillede 52 millioner euro i sikkerhed for klubben, der samtidigt fik en kontant deponering i form af ni millioner euro, og så var vejen til balance i økonomien og et tilbagekøb af stadion banet.

Begivenheden i Düsseldorf den 14. marts 2005 kaldes den vigtigste sejr i klubbens historie uden for banen, men den administrerende direktør åndede først helt lettet op et år senere.

- Selv efter Düsseldorf forestillede jeg mig ærlig talt Dortmunds hoved i guillotinen fire-fem gange. Det var først et år senere, at jeg var helt overbevist om, at reorganiseringen var en succes, sagde Watzke i et tilbageblikinterview i weekendens kampmagasin.

Den reetablerede økonomi blev samtidigt startskuddet til en ny æra i Dortmund.

Man skilte sig løbende af med de dyre, udenlandske stjerner og meldte ud, at man ville satse på unge spillere og egne talenter, og det er den strategi, man i denne sæson har høstet frugterne af.

De unges triumf

Således er denne sæsons udgave af Borussia Dortmund det yngste mandskab nogensinde til at vinde det tyske mesterskab, og holdet tæller flere lokale spillere, hvilket også har stor betydning for fansene, heriblandt 20-årige Dominik.

- Det er helt utroligt. Vi har et fantastisk hold med fantastiske spillere. Mange af dem er lokale, og det er nødvendigt for os fans, sagde han til Tipsbladet søndag eftermiddag, da man også kunne læse en hyldest til ungdommen i kabaret-kunstneren Fritz Eckengas klumme i Welt am Sonntag.

- Det nuværende resultat af de seneste års strategi er et hold, der matcher mange fodboldtilhængeres tanker om rigtig fodbold. Mange af de unge spillere er enten udviklet eller videreudviklet i Dortmund. De er kommet fra ungdomsafdelinger og amatørhold, og de gav ikke tilskuerne håb om et mesterskab før sæsonen. Men de har spillet med åbenlys passion, målrettethed og stort set fejlfrit, så selv på dage, hvor det ikke har fungeret, har der ikke været mishagsytringer fra tribunerne. Et hold som dette kommer til at opleve meget succes i Dortmund, lød det fra Eckengas' pen.

Og populariteten fornemmede man tydeligt i løbet af den store fanfest i Dortmund søndag, hvor især Kevin Grosskreutz modtog hyldest, når han tonede frem på storskærmen og sang Dortmundsange fra den åbne bus, der kørte gennem byens gader.

"Dortmunder? Jungs, Dortmunder Jungs, wir sind alle Dortmunder Jungs," lød det fra titusindvis af struber, og frit oversat betyder det ganske enkelt: "Vi er alle Dortmund-drenge." Og sådan blev det ved søndag, hvor jubelen ingen ende ville tage, da den åbne bus endelig nåede frem til scenen ved Westfalenhalle og spillerne endnu engang modtog folkets hyldest. Forinden havde en række popmusikere med kultsangerinden Nena ( hende med 99 Luftballons) som hovednavn spillet op til fest, sang og dans i gråvejret, så modtagelsen var enorm, da bussen trillede ind med pæn forsinkelse.

Klopps revolution

Størst jubel på ruten rundt i byen modtog dog Jürgen Klopp. Træneren, der kom til fra Mainz for tre år siden, anses som den person, der har flest aktier i mesterskabet, og han nyder enorm popularitet i Dortmund.

Klubbens sportsdirektør Michael Zorc kalder ansættelsen af Jürgen Klopp den vigtigste transfer i hans tid, for den populære træner har ganske enkelt revolutioneret Dortmund som fodboldhold.

Det tyske mesterskab er nemlig blevet en realitet i kraft af en målsøgende, offensiv og frisk form for fodbold, der har vundet respekt over hele Tyskland.

- Spillerne skal strække sig langt, de skal fortsætte med at udvikle sig, så vi kan spille det spil, som publikum vil se. Moderne fodbold er boldorienteret, man forsvarer sig med hurtige spillere og holder modstanderen under konstant pres for at kunne omstille sig lynhurtigt fra defensiv til offensiv, sagde Jürgen Klopp ved sin tiltrædelse i Dortmund.

Siden har han opfordret til fodbold for fuld gas, og han har vundet mange venner i Tyskland for sit positive væsen og evner som motivator og taktiker.

Det hele begyndte ellers lidt svingende i efteråret 2008, da Dortmund tabte meget og længe lå i midten af tabellen, men en flot forårssæson sendte klubben op på en syvendeplads. Det blev forbedret i sidste sæson, da Borussia Dortmund fyldte 100 år og sluttede på en femteplads.

Nogenlunde det samme var forventet i denne sæson, men i kraft af underpræsterende rivaler i Bayern München, Schalke og Werder Bremen samt en måske overpræsterende Dortmund-trup, blev det altså til et mesterskab og svendestykke for den 43-årige træner. Og hvordan føles så det? 

- Man tror, at man umiddelbart vil føle eurori, og at der skal være så meget af det, at man ikke ved, hvor man skal gøre af det. Men der er forskel i udgangspositionen. Vi førte tabellen for længe. Da vi for eksempel havde kvalificeret os til Champions League for et par uger siden, var det klart, at det kun ville være en succes, hvis vi blev mestre. Alle forventede en titel, også os selv, så i virkeligheden har jeg mest følt lettelse. 

- Men lettelse er faktisk en cool følelse. Og i løbet af aftenen vil der være alle mulige farver af glæde. Indimellem er der øjeblikke, hvor jeg bare er stolt, sagde Jürgen Klopp i weekenden til regionalavisen Westfälicher Rundschau, hvor han også sammenlignede sine følelser med noget, de fleste har prøvet.

- Det er måske overraskende, men for mig er det ligesom i gymnasiet. Dengang fejrede jeg også, at jeg har havde overvundet en virkelig vigtig test. Det er fantastisk. Bare en forbandet god følelse.