Video : Tipsbladet
Bundesliga

Schalke lejer Badstuber

Schalke 04 lejer Holger Badstuber i et halvt år fra Bayern München.

Holger Badstuber har sat sit navn på en lejekontrakt, som binder ham til Schalke 04 indtil d. 30. juni 2017. Han skifter fra Bayern München.

Inden skiftet bliver realiseret skal tyskeren dog igennem et lægetjek, som vil blive foretaget, når han ankommer til Gelsenkirchen.

Den 190 centimeter høje centerforsvar har de senere år været plaget af skader, siden han brød igennem på Bayern Münchens førstehold i 2009. 

- Jeg er glad for, at Bayern har ladet mig få mit ønske opfyldt. Jeg vil gerne have noget kamptræning hos Schalke, og jeg ser frem til tiden i Gelsenkirchen, siger han til Bayern Münchens hjemmeside.

Dette er Schalkes anden transfer i dette transfervindue, efter man hentede angriberen Guido Burgstaller i Nürnberg.