Thomas Delaney på rundens hold i Bundesligaen
Foto: Allan Høgholm/Getty Images
Bundesliga

Thomas Delaney på rundens hold i Bundesligaen

Den danske midtbanespiller Thomas Delaney er kommet på rundens hold i Bundesligaen af det anerkendte tyske medie Kicker.

Den tidligere FC København-spiller Thomas Delaney er for alvor stemplet ind i Bundesligaen.

Lørdag scorede landsholdsspilleren sit første mål for Werder Bremen, da han og holdkammeraterne gjorde det onde ved Jonas Lössl og vandt med 2-0 ude over Mainz.

Sejren var Thomas Delaneys første i Werder Bremen, og målet kom i første halvleg, hvor den stærke midtbanespiller scorede et flot mål direkte på frispark, uden de giver målmand Jonas Lössl de store muligheder for at pille den.

Desværre blev Thomas Delaney kort inde i anden halvleg ramt af en hjernerystelse, og han måtte derfor udgå.

Men der er alligevel roser til midtbanespillerens præstation, for danskeren er blevet udvalgt til rundens hold i Bundesligaen.

Det er det anerkendte tyske fodboldmagasin Kicker, der har Thomas Delaney med på den centrale midtbane. Han er blandt andet på rundens hold med svenske Emil Forsberg fra RasenBallsport Leipzig, ligesom Chicharito er på holdet.

Danskeren har indtil videre spillet fem kampe for Werder Bremen, der er at finde på 16. pladsen i den tyske Bundesliga.