Tidligere landsholdsspiller ramt af muskelskade
Foto: Martin Davidsen/tipsbladet.dk
Bundesliga

Tidligere landsholdsspiller ramt af muskelskade

Den tidligere landsholdsspiller Niki Zimling fra Mainz 05 må sidde ude med skade det kommende stykke tid.

Han var udlejet til Ajax sidste sæson, hvor det dog ikke blev til den forventede succes, og derfor er Niki Zimling i denne sæson tilbage i tyske Mainz 05, hvor han endnu ikke har fået spilletid. Og nu må han vente længere endnu, for danskeren er blevet skadet.

Niki Zimling, midtbanespiller, er ramt af en muskelskade i læggen, der holder ham ude i 14 dage. Det skriver den tyske klubs hjemmeside og fortæller videre, at Zimling blev ramt af skaden i mandagens træning i det tyske.

Zimling, 30 år, har 24 landskampe på sit cv, den seneste ligger dog mere end et år tilbage, og Zimling skal nok have fast spilletid, hvis han igen skal i betragtning til Morten Olsens landshold.

Den tidligere Brøndby- og Esbjerg-spiller har kontrakt frem til sommeren 2017, men det er nok tvivlsomt, om han bliver i Mainz så længe, hvis han ikke får spilletid. Tidligere har Brøndby arbejdet på at hente Zimling tilbage til der, hvor det hele startede.