Tysk topkamp endte i kedelig nullert
Foto: Martin Meissner/Polfoto
Bundesliga

Tysk topkamp endte i kedelig nullert

Bayer Leverkusen og Bayern München spillede 0-0 i en meget chancefattig kamp.

Det var noget af en lækkerbisken, der var lagt op til lørdag aften, da to af topholdene i Bundesligaen mødte hinanden.

Men Bayer Leverkusen mod Bayern München blev mest af alt en fuser, hvor ingen af holdene formåede at sætte sig på kampen.

Pep Guardiola havde måske ikke formået at sætte sit hold ordentlig op, for Bayern München virkede idéløse, 

Heller ikke Bayer Leverkusen kunne finde en rytme i kampen, og dermed sluttede det hele som det startede med 0-0.

Meget sigende var kampens højdepunkt, da Xabi Alonso fik sit andet gule kort blot seks minutter efter, han fik sit første. Dermed måtte spanieren en tur tidligere i bad.

Bayern München kan glæde sig over, at pointtabet ikke kommer til at koste i tabellen. Holdets nærmeste forfølger, Dortmund, satte nemlig også point til tidligere lørdag, da de spillede 0-0 mod Hertha Berlin. Dermed er der fortsat otte point mellem de to hold.

Bayer Leverkusen ligger på femtepladsen med få point efter Dortmund.