Uffe Bech må forlade træningslejr med skade
Bundesliga

Uffe Bech må forlade træningslejr med skade

Den danske Hannover 96-spiller har forladt træningslejren i Belek på grund af en skade.

Uffe Bech er ikke med, når Hannover 96 senere i dag spiller træningskamp mod Hertha Berlin.

Hannover 96-truppen er i øjeblikket på træningslejr i den tyrkiske by Belek for at forberede sig på forårssæsonen i Bundesligaen, men Bech døjer med skadesproblemer og er nødsaget til at rejse hjem igen.

Danskeren er sendt til Tyskland for at modtage behandling, skriver Hannover 96 på Twitter.

 

Hannover 96 oplyser dog intet om, hvor skaden sidder hos Bech eller om omfanget.

Uffe Bech opnåede i efteråret fem kampe og et mål i Bundesligaen for Hannover 96.