Ung svensker tæt på Dortmund
Illustration
Bundesliga

Ung svensker tæt på Dortmund

Den talentfulde svensker Carlos Strandberg er på vej til Dortmund for at underskrive en kontrakt på fire eller fem år.

Stig Tøftings tidligere klub BK Häcken hænger på helt i toppen af den bedste svenske række, Allsvenskan. Og det har fået klubber i udlandet til at kigge på holdets profiler.

Unge Carlos Strandberg er en af dem, der er blevet holdt ekstra meget øje med, men da han ikke var at finde i startopstillingen til gårsdagens kamp mod Djurgården på Gamla Ullevi, var det af en ganske særlig årsag:

BK Häcken har nemlig de seneste dage forhandlet intensivt med Borussia Dortmund om en pris på Strandberg, og nu skulle klubberne være enige om en pris på omkring 25 millioner kroner, skriver Sportbladet.

Hverken BK Häcken eller Strandbergs agent har ønsket at kommentere sagen.