Video: Dortmund tabte vigtigt skridt mod Leverkusen
Foto: Martin Meissner/Polfoto
Bundesliga

Video: Dortmund tabte vigtigt skridt mod Leverkusen

Emre Mor fik en halvleg, da Dortmund løb ind i et nederlag på 0-2 til Leverkusen i Bundesligaen.

Dortmund kunne tage et stort skridt i den tyske Bundesliga lørdag aften, da de skulle møde Leverkusen på udebane. Det store skridt var blevet muligt, fordi Bayern tidligere på dagen havde smidt point i kampen mod Köln, der endte 1-1.

Med en sejr ville Dortmund næsten kunne lukke hullet op til Bayern og kun være ét point efter de tyske mestre. Men sådan skulle det ikke gå. Tværtimod tabte de 0-2. Allerede efter 10 minutter var et Mehmedi, der gjorde det til 1-0 for Leverkusen med et hovedstød efter et hjørnespark fra dødboldeksperten Calhanoglu.

I anden halvleg forsøgte Dortmund sig med noget nyt allerede fra første minut, da den tidligere FC Nordsjælland-spiller Emre Mor kom på banen. Det eneste han bidrog med var desværre ikke mål, men et gult kort. Derimod var det Leverkusen, der med 11 minutter tilbage af kampen lukkede kampen.

Her var det igen Calhanoglu, som var hovedarkitekten bag. Han stak afsted mod Dortmund-målet, men i stedet for at skyde selv, så spillede han den uselvisk videre til den tidligere Manchester United og Real Madrid-spiller Chicharito, som nemt kunne prikke bolden i mål.

Dortmund er dermed fire point efter Bayern München nu og er placeret på tredjepladsen. Leverkusen er nu oppe på syvendepladsen med seks point op til Bayern. I næste runde møder Emre Mor og Dortmund Hertha Berlin på hjemmebane.