Werder Bremen kigger på svensk U21-profil

Ifølge Goal.com så skulle tyske Werder Bremen være interesseret i at hente AIK Stockholms svenske forsvarsspiller Alexander Milosevic.

Werder Bremens midterforsvarsspiller Sebastian Prodl må se langt efter spilletid, da han er sat uden for med en skade, som vil holde ham ude i et godt stykke tid, efter han fik en støvle i hovedet i weekendens 0-0 mod Kaiserslautern.

Derudover har Bremen også andre problemer i defensiven, hvor Andreas Wolf er skiftet til Monaco og Mikael Silverstre først lige er ved at komme tilbage fra en skade.

Det har fået Werder Bremen op af stolen og ud på transfermarkedet for at styrke deres defensiv.

Og man har i den forbindelse kastet kærligheden på AIK Stockholms unge U21-landsholdsspiller, Alexander Milosevic. Det meddeler goal.com.

19-årige Milosevic skulle eftersigende også være på FC Köln og Hertha Berlins ønskeliste.

Hans kontrakt udløber i 2014.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: