Wolfsburg henter FCK-dræber

Petr Juracik var med til at slå FC København ud af Champions League med Viktoria Plzen. Nu er han blevet solgt til Wolfsburg.

I starten af sæsonen var tjekkiske Petr Jiracek sammen med holdkammeraterne i Viktoria Plzen med til at sende FC København ud af Champions League, og senere var tjekken med til at møde blandt andre Barcelona og AC Milan i Champions Leagues gruppespil. Men flere store oplevelser får Jiracek heller ikke med de tjekkiske mestre i denne omgang.

Torsdag aften meddeler tyske Wolfsburg nemlig, at man har hentet midtbanespilleren i Viktoria Plzen.

- Jeg er glad for, at vi har fået en spiller med Champions League- og landsholdserfaring. Jiracek er en komplet midtbanespiller, der har gennembrudskraft og er meget løbevillig. Det er kvaliteter, vi har brug for, for at få et bedre halvår, udtaler manager Felix Magath til Wolfsburgs hjemmeside.

Også hovedpersonen selv er glad for aftalen.

- Jeg er meget glad for, at klubberne nåede til enighed ret hurtigt. Jeg ser frem til en ny udfordring, og det er en drøm for mig at spille i Bundesligaen, siger Petr Jiracek.

Wolfsburg er placeret på en skuffende 12. plads i Bundesligaen.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: