Zidan vil give den gas

Dortmunds mohamed zidan, tidligere sas ligastjerne, i aktion for Egypten.
Mohamed Zidan er lykkelig for igen at være tilbage i Tyskland efter at have været fanget i Egypten i fire måneder.

Mohamed Zidan har haft fire aparte måneder i en fodboldkarriere, der har budt på store op- og nedture. Zidan blev for fem måneder siden knæskadet, og angriberen rejste på besøg hjemme i Egypten, da han alligevel ikke kunne spille fodbold.

Det lagde de egyptiske militær-myndigheder mærke til, for de mener, at Zidan skylder at aftjene værnepligt. Det havde Zidan tidligere undgået, da han var sin families eneste forsørger, men efter at Zidan har givet familiemedlemmer penge til at starte egen forretning, mente det egyptiske militær ikke længere, at Zidan skulle slippe.

Det førte til fire måneders tovtrækkeri, hvor Zidan først for få dage siden fik lov til at rejse tilbage til Tyskland.

- Jeg er glad for, at det alt sammen er gået i orden. Nu kan jeg igen give den gas her, siger Mohamed Zidan ifølge fodboldmagasinet Kicker.

- Jeg har hele tiden stået fast på, at jeg ikke skal være soldat midt i den bedste fase af min karriere, siger Zidan.

Borussia Dortmund håber på, at Zidan igen er kampklar til oktober.



Få Tipsbladet gratis tre fredage i træk. Bestil her!
 

Seneste fra danskfodbold.com

Afstemning

Hvem er vinterens bedste Superliga-signing?:

Seneste nyt på tipsbladet.dk