Carlo Ancelotti havde rystet posen, da Real Madrid gik ud til opgøret mod Juventus på Juventus Stadium, hvor det italienske mandskab endte med at tage det første første stik i Champions League-semifinalerne med en 2-1-sejr over den spanske storklub.
Carlo Ancelotti havde nemlig valgt at rykke Sergio Ramos væk fra sin normale position i det centrale forsvar, og han havde i stedet valgt at placere ham på midtbanen.
Og det virkede ikke som en position, Sergio Ramos fandt sig hjemme på. Den 29-årige spanier kom aldrig for alvor ind i kampen, han virkede forvirret, når han ikke var i boldbesiddelse, og han lavede flere fejlafleveringer i løbet af kampen. Alligevel er Carlo Ancelotti tilfreds med det, han så Sergio Ramos levere.
- Vi lavede flere fejl, end vi normalt laver. Det gælder ikke kun Sergio Ramos. I forsvaret havde vi problemer flere gange, fordi Juventus satte os under pres, men Sergio Ramos spillede en god kamp, siger Carlo Ancelotti til Sky Sports.
- Vi spillede godt i nogle faser af kampen. Vi spillede en godt og tålmodigt, og vi formåede at skabe nogle chancer.
- Vi gik ud til kampen for at vinde den. Resultatet er ikke godt, men det er heller ikke skidt, siger den italienske trænerr.