Ancelotti tilbage i Torino: Jeg lærte meget her
Foto: Massimo Pinca/POLFOTO
Champions League

Ancelotti tilbage i Torino: Jeg lærte meget her

Ancelotti føler efter 14 år væk fra Juventus stadig et tæt bånd til klubben.

Carlo Ancelotti er i dag Real Madrid-træner, men i perioden mellem 1999 og 2001 havde Ancelotti hjemme i Torino, da han var træner i Juventus, som han nu skal møde i tirsdag aftens Champions League-semifinale i netop Torino.

Selvom det i dag er et ny-bygget stadion, så var det på præcis samme grund, han coachede sit hold. Det kunne han da heller ikke slippe for at forholde sig til ved pressemødet inden kampen.

- Jeg havde to sæsoner som træner i Juventus, og jeg føler mig meget tæt med fansene og klubben. Jeg lærte meget i den periode, siger Carlo Ancelotti.

Han forklarer dernæst, at han havde lidt problemer med et par af supporterne i den tid, hvor han var Juventus-træner, men at det mest er de gode tider, han husker, som også hjalp ham med at vokse som træner.

Der er dog ingen tvivl om, hvad han kommer for.

- Juventus har altid været et stærkt hold, og Torino er aldrig et nemt sted at vinde. Men vi vil gå efter at få vores drøm om at vinde to år i træk til at gå i opfyldelse, siger Ancelotti.

Ancelottis tid i Juventus bød også på mange op og nedture, da det aldrig lykkedes for ham at vinde et trofæ i klubben. Det er han dog kommet efter sidenhen i andre klubber - ligesom Juventus også har gjort det med andre trænere.