Arsenal videre efter pragtpræstation mod Dortmund
Illustration
Champions League

Arsenal videre efter pragtpræstation mod Dortmund

Arsenal leverede en førsteklasses præstation med en 2-0-sejr over Dortmund. Dermed er Arsene Wengers mandskab videre i Champions League.

På forhånd var Arsenal snublende tæt på videre avancement i Champions League, men onsdag aften blev det så for alvor beseglet, da Borussia Dortmund blev besejret med 2-0 på Emirates i London.

Arsene Wenger havde på forhånd blandet kortene gevaldigt, da Lukas Podolski igen tog plads på bænken, mens Yaya Sanogo fik pladsen som angriberen i Arsenal-opstillingen, og den disposition gav mening allerede efter få minutter, hvor Arsenal fik en drømme start.

Den unge franskmand scorede nemlig allerede efter ét minuts fodbold. Den unge angriber modtog bolden med ryggen til mål, holder den flot, før han afleverer den videre til Santi Cazorla. Spanieren afleverede efter et par træk tilbage til Sanogo, og selvom det lignede en offside til angriberen, da han fik bolden igen, blev der ikke fløjtet, da han havde afsluttet fikst under Roman Weidenfeller.

Sikke en mavepuster for Dortmund, der godt kunne få brug for lidt tiltrængt oprejsning i Europa efter en mareridsagtig form hjemme i Bundesligaen, men det så kun ud til at fortsætte. Efter otte minutter var Sanogo tæt på igen, da han fik bolden med sig i en lynhurtig omstilling. Dog kom Dortmund-forsvaret hurtigt på plads og fik blokeret den gode mulighed.

Kort efter var Dortmund så på spil. Henrikk Mhkitaryan fik bolden i feltet, Arteta fik ikke helt tacklet igennem, men så stod Wojciech Szczesny i vejen med en fremragende redning.

I anden halvleg fortsatte Arsenal et sandt bombardement. Alexis Sanchez tvang Weidenfeller ind i endnu en stor redning, og kort efter kunne Dortmund-målmanden kun se måbende til, da Alex Oxlade-Chamberlain sendte et følt spark på overliggeren.

Kort efter slog Arsenal så endnu et søm i kisten. Per Mertesacker fik effektivt brudt spillet op ved at sende bolden videre til Santi Cazorla. Den vævre spanier tog et par træk, før han serverede bolden for Sanchez, der tog et par træk mod banens midte. Han registrerede øjensynligt ikke den store modstand, for han sparkede følt og inderligt bolden forbi en sprællende Weidenfeller ved fjerneste stolpe.

2-0 til Arsenal efter mindre end en time, og så blev en stiktosset Jürgen Klopp nødt til at reagere. Ind kom Shinji Kagawa og Adrian Ramos, men

Med sejren er Arsenal endegyldigt videre, mens tredjepladsen bliver Anderlechts. Det belgiske mandskab slog i gruppens anden kamp Galatasaray med 2-0, og dermed kan Anderlecht ikke indhentes med fem point mod tyrkernes ene med én kamp tilbage.

Dortmund topper fortsat gruppen med 12 point, mens Arsenal har 10 point.