Beckham og Sir Alex hylder verdens bedste Rooney

Wayne Rooney er i forrygende form og hyldes af Ferguson og Beckham.
Den tidligere United-spiller David Beckham hyldede sammen med Alex Ferguson Wayne Rooney som verdens bedste spiller efter hans kamp mod AC Milan

Efter at have bragt sin samlede målscore i denne sæson op på 30 fuldtræffere, kunne selv David Beckham ikke gøre andet end at løfte på hatten for Rooney.

- Jeg bliver ved med at sige det, men Wayne er sådan et utroligt talent, siger Beckham til engelske Daily Mirror.

- Han er en af de bedste spillere i verden, hvis han da ikke den bedste, lige nu sammen med Messi og Ronaldo. Det bliver ikke meget bedre, sagde Beckham, der fik standing ovations af hjemmepublikummet på Old Trafford, da han blev skiftet ind efter pausen.

Også Alex Ferguson var glad på Rooneys vegne, og han tror nu på, at Rooney har en chance for at nå Cristiano Ronaldos magiske 42 mål på en sæson, som han scorede i sæsonen 2007/2008-

- Det er en udfordring for Wayne. Jeg var bare glad for, at han nåede 30, men han bliver ved med at forbedre sig, og han var sensational igen i aften, sagde Ferguson til Daily Mirror.



Få Tipsbladet gratis tre fredage i træk. Bestil her!
 

Afstemning

Hvilken »ny« Superliga-angriber scorer mest i foråret?:

Seneste nyt på tipsbladet.dk