Belgiens historiske storhold rejser sig igen

Bragt i Tipsbladet 21. november

For fire år siden lå Danmark faktisk foran Belgien på UEFA’s klubrangliste. Det var dengang, at AaB og specielt FCK samlede europæiske point i bunker, det var dengang, at den danske mester gik direkte i Champions League-gruppespillet, og det var dengang, at FCK og Club Brugge tit blev sat i forbindelse med de samme spillere, og den danske klub trods et mindre budget ofte vandt den duel, som man for eksempel gjorde det med islandske Ragnar Sigurdsson.

Men sådan er det ikke mere. Mens de danske klubhold nok har været forbi både gruppespil i Champions og Europa League, så har niveauet ikke været så højt som før, mens belgierne til gengæld har løftet sig. Landsholdet, der egentlig skuffede lidt rent spillemæssigt ved VM i Brasilien trods fire sejre i træk og en plads i kvartfinalen, er selvfølgelig bannerfører, men klubberne gør det også ganske godt, selv om alle landsholdsstjernerne spiller i udenlandske klubber.

Det fik man et konkret eksempel på, da den gamle transferrival fra Brugge efter en samlet storsejr på 5-0 over Brøndby i kvalifikationen lagde vejen forbi Parken for et par uger siden og vandt med overbevisende 4-0, en sejr der placerer Club på toppen af gruppen, der endvidere tæller Torino og HJK Helsinki. Og mens FCK har selskab af AaB i Europa League, topper belgierne også det med både Lokeren og Standard Liege som øvrige deltagere.

Bedst i Belgien er selvfølgelig de seneste tre sæsoners mestre fra Anderlecht, der godt nok kun har hentet to point i efterårets Champions League, men alligevel har imponeret med tætte kampe mod Arsenal, point i Istanbul og en kommende hjemmekamp mod Galatasaray, der kan sende det tyrkiske storhold definitivt ned på sidstepladsen af gruppe D og sikre ”Les Mauves et Blancs” (de lilla og hvide) fortsat fodbold i Europa efter nytår. Det er stadig et stykke for fordums storhed, men det er et tegn på, at Anderlecht er på vej frem med et meget ungt og meget talentfuldt mandskab.

Hellere teknikere end tacklere
Bruxelles-klubben har altid været den store i belgisk fodbold. Anderlecht har vundet hele 33 mesterskaber, er aldrig blevet dårligere placeret end nummer seks i den bedste række og har fast kvalificeret sig til europæisk fodbold i 51 år i træk, en serie som kun overgås af Barcelonas 57 sæsoner. Men som resten af fodboldlandet havde man en periode i halvfemserne, hvor ungdomsarbejdet ikke havde højeste prioritet. Det kan man blandt andet se på nationalmandskabet, hvor det faktisk kun er landsholdsanfører Vincent Kompany fra den ældre generation, der har sine rødder i Anderlecht, mens Dries Mertens skiftede til Gent som 16-årig.

I slutningen af halvfemserne gik det belgiske fodboldforbund i gang med en handlingsplan for talentarbejdet, som også klubberne fulgte op på, og siden 2007 har Anderlecht for eksempel haft to skoler tilknyttet talentplejen, hvilket allerede har skudt Romelu Lukaku og Adnan Januzaj videre ud i t

t fodboldverdenen. Udover den faste træning har talenterne tre gange om ugen en time i skoletiden med ren fokus på det tekniske, og det har været med til at flytte noget.”

”Min ambition var at have flere timer til at udvikle drengene. Vi tog Lukaku ind, da han var U/13-spiller, han var en god spiller, men ikke særlig teknisk. Han var hurtig og stærk, men han var usleben,” fortalte Anderlechts akademichef Jean Kindermans til engelske Guardian i sommer.

Og selv om den røde tråd i den nationale fodboldopdragelse er 4-3-3, så justerer man den lidt i Anderlecht, hvor de unge i stedet spiller 3-4-3:

”Hver gang, vi spiller en kamp, er målet at have bolden 70 procent af tiden. Det betyder, at hvis du så spiller med fire forsvarere, så får de det for nemt i en ung alder. Så vi spiller kun med tre for at udfordre dem.”

”Det er også forbudt at tackle i Anderlecht. Du må kun gå imellem eller placere dig rigtigt indtil U/21-årgangen, for vores hovedmotivation er at skabe teknisk dygtige fodboldspillere. Jeg bryder mig ikke om, at en centerforsvarer løser en situation ved at tackle bolden og sparke den ud over sidelinjen. Jeg vil hellere undervise dem, så de ved, hvornår de skal gå frem, og hvornår de skal falde tilbage. Jeg vil skabe intelligente spillere, ikke slagtere,” sagde Jean Kindermans om filosofien bag det førende fodboldhold.

Det må siges at have givet resultat, for selv om der har været stor udskiftning i trænerstaben med tre forskellige trænere bag de seneste tre mesterskaber (Ariël Jacobs, der siden gjorde FCK til danske mestre, John van den Brom og Besnik Hasi), så er filosofien teknisk og offensiv, også selv om modstanden i Champions League-gruppen var til den vanskelige side med Dortmund som supplement til Arsenal og Galatasaray.

Efter 1-1-åbningen i Istanbul blev Anderlecht blæst bagover af Dortmund med 0-3 hjemme på Constant vanden Stock, men fik samlet sig og strammet taktisk op til besøget af Arsenal, der var bagud 1-0 til det 89. minut, før resultatet blev vendt på hovedet af Kieran Gibbs og Lukas Podolski. Så da det gjaldt returkampen på Emirates, kom Anderlecht ikke til London for at grave sig ned.

Allerede før Champions League-turneringen begyndte, havde den albanske cheftræner Hasi lagt op til et offensivt sats efter nedturen i efteråret 2013, da Anderlecht sluttede sidst i gruppen med PSG, Benfica og Olympiakos med blot et point og en målscore på 4-17. For det var van den Broms ansvar, mens Hasi håbede på store resultater.

”Vi har et ungt, ambitiøst og talentfuldt hold, men den modstand, vi skal op imod, er meget kraftfuld både offensivt og defensivt, så jeg har ikke lovet bestyrelsen noget. Men ambitionen om og viljen til at vinde er meget vigtig. Det kræver Champions League, og det skal alle spillerne være klar over. Vi er ikke med bare for at forsvare os. Vi vil forsøge at spille vores spil så godt, som vi kan. Vi vil forsøge at spille, som vi gør i ligaen i forhold til at have bolden mest. Kan vi få point? Hvis vi kan spille vores spil, hvorfor så ikke,” sagde den 42-årige cheftræner, der fra 2000 spillede seks sæsoner og over 100 kampe for Anderlecht for derefter at varetage forskellige trænerfunktioner i klubben fra 2008.

Den filosofi var han og holdet også tro imod på Emirates, for selv om Anderlecht kom bagud med 0-3, så blev de ved med at forsøge sig offensivt, og i løbet af det sidste kvarter leverede det unge hold et forbløffende comeback, der sikrede en fordobling af pointtallet i gruppen med et 3-3 resultat, der vakte opsigt. For hvad er det for et hold, der i åbningen mod Galatasaray med en gennemsnitsalder i startopstillingen på 22 år og 221 dage blev det niendeyngste mandskab i Champions League-historien?

Spektakulært hjemkøb af arvefjenden Defour
Først og fremmest skal det nævnes, at Anderlecht faktisk gik svækket ind til denne sæson. Ikke nok med at man før sommerferien kunne takke det specielle belgiske playoff-system for, at man i det hele taget blev mestre - efter grundspillets 30 kampe var de to ærkerivaler Standard Liege i syd og Club Brugge i nord henholdsvis 10 og seks point foran, men halveringen af pointtallet tillod Anderlecht at stryge forbi med fem sejre i træk til sidst og dermed også direkte kvalifikation til Champions League - man mistede også flere nøglespillere i sommerpausen.

Den stærke centrale midtbanemand Cheikou Kouyaté blev solgt til Newcastle for 65 millioner, den målfarlige kant Massimo Bruno (10 mål og otte assists i sæsonen) røg til Red Bull Leipzig for godt 45 millioner kroner, før han i øvrigt øjeblikkelig blev lånt ud til Red Bull Salzburg, og den rutinerede allrounder Guillaume Gillet tog på sæsonlån i Bastia efter mere end 300 kampe for Anderlecht. Så vejen til det fjerde mesterskab på stribe for første gang siden 60’erne er ikke nem, men talenter er der masser af, og med de solide salg var der også råd til en spektakulær forstærkning.

Anderlecht slog nemlig sin egen transferrekord ved at betale knap 50 millioner kroner for den belgiske landsholdsspiller Steven Defour, der var strandet med begrænset spilletid i Porto og altså valgte den belgiske hovedstadsklub frem for interesserede PSV i Holland, hvilket vakte en del ballade i Defours gamle klub Standard Liege. Men manden med de 46 landskampe og det meget korte VM (han spillede fra start i den tredje gruppekamp mod Sydkorea, men blev vist ud igen inden 1. halvleg var omme) viste sig at være et perfekt fit til at styre de unge talenter på Anderlecht-holdet, samtidig med at han har lukket hullet efter Kouyaté.

”Anderlecht er jo et hold med nogle gode unge spillere på nøglepladser. Jeg bemærkede specielt Tielemans på midtbanen og de mere offensive Praet og Mitrovic. Egentlig spillede de ikke så godt mod os, vi kunne godt have vundet kampen, men de var effektive, når de fik chancen, og de viste, at de har nogle kvalitetsspillere, der ikke skal have meget plads og tid, før de scorer,” siger Lasse Nielsen, forsvareren der forrige weekend sad på bænken, da Gent hjemme spillede topkamp mod Anderlecht.

”Man kunne godt mærke i optakten, at det var en større kamp. Der var meget opmærksomhed fra medierne, og vi havde udsolgt på hjemmebanen for første gang i sæsonen. Det er selvfølgelig også, fordi det var en topkamp, men der var nok også ekstra gang i den, fordi det var Anderlecht, vi skulle spille imod,” siger den tidligere AaB’er om kampen, som Gent tabte 2-0, så Anderlecht fortsat ligger nummer et i rækken, der er opkaldt efter den lokale øl Jupiler.

Foreløbig er det kun blevet til et enkelt nederlag i sæsonen i den hjemlige liga, men intet er selvfølgelig afgjort, for man er kun nået halvvejs gennem grundspillet, og Club Brugge, Lokeren, Gent og Standard Liege ligger alle i skarp forfølgelse. Men det går godt for Anderlecht, og så er spørgsmålet, hvor længe klubben kan holde på unge profiler som de nævnte Youri Tielemans, Dennis Praet og serbiske Aleksandar Mitrovic? For selv om man med et budget på den gode side af 300 millioner kroner rent økonomisk er tre gange så store som FC København, så trækker de store klubber i talenterne.

”Vores filosofi i Anderlecht er at være en trampolin ud i Europa. Vi beder bare om en ting: Lad os undervise spillerne. Lad os få et, to, tre år med en sportslig belønning, før de rejser.”

”Men det er svært for de unge spillere at stå imod. Januzaj er væk [til Manchester United som 16-årig]. Musonda [18-årig midtbanespiller] er taget til Chelsea, Mathias Bossaerts [18-årig forsvarer] er i Manchester City, Azzaoui [16-årig kant] i Tottenham. Jeg er bange for, at hvis Andelecht hvert år mister et par spillere fra vores akademi, så kommer vi til at arbejde hårdt uden at få belønningen,” sagde akademichef Jean Kindermans til Guardian i sommer.

Men foreløbig går det altså meget godt, og med en sejr over Galatasaray vil Anderlecht være sikker på Europa League-fodbold efter nytår, og selv om det selvfølgelig er et stykke fra fortidens europæiske titler, så vil det dog være første gang siden 2001, at det belgiske storhold kommer videre fra en Champions League-gruppe.