Benfica nedlagde Zenit i overtiden
Foto: Armando Franca/Polfoto
Champions League

Benfica nedlagde Zenit i overtiden

Zenit Skt. Petersborg smed et godt udgangspunkt i slutminutterne, da Benfica sikrede en 1-0-sejr i den første ottendedelsfinale.

Zenit Skt. Petersborg så længe ud til at kunne tage fra Portugal med et rigtig fint udgangspunkt, da de mødte Benfica i den første Champions League-ottendedelsfinale, men i slutminutterne smuldrede det mellem hænderne på Andre Villas-Boas' mandskab.

Da uret gik ud på sin omgang nummer 90, var stillingen stadig 0-0 i et meget intenst opgør, men så tilførte Zenit noget ekstra dramatik til matchen, Domenico Criscito fik sit andet gule kort, og dermed måtte russerne slutte med ti mand på banen.

Det blev kostbart for Zenit Skt. Petersborg.

Det røde kort til Criscito udløste et frispark til Benfica, og dette blev sendt ind i feltet, hvor portugisernes suveræne topscorer Jonas steg til vejrs og sikrede hjemmeholdet en 1-0-sejr og dermed det bedste udgangspunkt inden returkampen, der spilles den 9. marts.