City møder CSKA uden tilskuere
Illustration
Champions League

City møder CSKA uden tilskuere

Der bliver ingen tilskuere på tribunerne, når Manchester City skal møde CSKA Moskva i Champions League.

Det kommer til at ske bag lukkede døre, at Manchester City skal møde CSKA Moskva i Champions League.

Sanktionen kommer fra UEFA, efter at de russiske fans kom i karambolage med AS Romas fans under deres møde i Champions League, som Roma i øvrigt vandt med hele 5-1. Under kampen blev der kastet ting på banen, mens der også blev fremvist et banner med et racistisk budskab.

CSKA Moskva har derfor kniven for struben, når de møder Manchester City på hjemmebane i Champions League, efter den russiske klub blot har fået ét point i de to første kampe i dette års Champions League.

Sidste års møde mellem de to klubber i Champions League blev også skæmmet af racistiske tilråb med Manchester Citys Yaya Touré.

CSKA Moskva skal derudover spille yderligere to kampe uden tilskuere på hjemmebane i Champions League.