CL: The Special Ones specielle rekord

Sidste år delte han rekorden med Alex Ferguson, men da Demba Ba scorede efter 87 minutter mod PSG, var der kun én mand på toppen: Champions League-semifinalen mod Atlético Madrid bliver José Mourinhos ottende, og så mange har ingen manager tidligere formået at spille sig.

Det vidner om stor kvalitet og stabilitet hos portugiseren, men Champions League har også været genstand for mange frustrerende lige-ved-og-næsten-oplevelser for Mourinho.

Tipsbladet kigger på de otte af Mourinhos Champions League-kampagner, der som minimum har bragt ham til semifinalerne.


Den første sejr
2003-04 – Porto
Porto vandt UEFA Cuppen i 2003, men det var billederne af José Mourinho i et jubelløb på Old Trafford året efter, der for alvor etablerede den portugisiske træner som et stort navn i europæisk fodbold og særligt i England. Jublen på det ikoniske engelske stadion kom, fordi hans Porto-hold udlignede sent i ottendedelsfinalen og dermed spillede sig videre til kvartfinalen på bekostning af legendariske Alex Ferguson og Manchester United.

”Der er store managere i verden, der arbejder 20 år på højeste niveau uden at have chancen for at vinde UEFA Cuppen, Champions League eller begge turneringer, så for mig er det helt fantastisk. Men hvis du fortæller mig, at om ti år har jeg kun de titler, jeg har nu, vil jeg være trist,” sagde Mourinho den berømte marts-aften på Old Trafford for at understrege, at han ikke stillede sig tilfreds. Manglende trofæer skulle ikke blive et problem hverken den sæson eller fremover – han lagde ud med at vinde Champions League samme forår, da Porto slog Monaco 3-0 i finalen.

En kontroversiel herre
2004-05 – Chelsea
Da han efter sejren i Champions League skiftede til Chelsea og på sit første pressemøde præsenterede sig selv om ”a special one”, sikrede Mourinho sig for tid og evighed et unikt tilnavn. Men han bakkede også sine store ord op med handlinger, for de gode tider i Europa fortsatte. Chelsea sejrede i ottendedelsfinalen mod et stærkt Barcelona-hold med blandt andre Ronaldinho – og Mourinho begyndte en årelang rivalisering med den catalanske klub ved blandt andet at rette hårde beskyldninger om favorisering mod den svenske dommer Anders Frisk – og i kvartfinalen røg Bayern München samme vej som Barça.
Semifinalen mod Liverpool blev spillet over 180 tætte minutter, hvor Liverpool kun vandt takket være en Luis García-scoring, der måske ikke engang passerede stregen, hvilket Mourinho stadig kan finde på at nævne her ni år senere. Så den første sæson i Chelsea markerede Mourinho som en mand med fantastiske kvaliteter som manager, men også som en kontroversiel figur, der var garanti for ballade og overskrifter.

Fejden med Benítez
2005-07 – Chelsea
Mourinho er en manager, som mere end de fleste andre har indledt langvarige fejder med sine kolleger. I de senere år i Real Madrid var det mod Guardiola, men i midten af nullerne var den store rival Liverpool-manager Rafael Benítez. De to sydeuropæere kom begge til Premier League i 2004, og i de efterfølgende sæsoner frem til Mourinhos afgang i efteråret 2007 kolliderede de igen og igen.
I ligaen var Mourinhos hold, der vandt mesterskabet to sæsoner i træk, som oftest stærkest, men i cupturneringerne havde Benítez den bedste statistik, for mens Chelsea kun vandt Liga Cup-finalen, triumferede Liverpool ved at vinde i FA Cuppen, i Community Shield og to gange i Champions League. Benítez sidste sejr faldt i foråret 2007, hvor Liverpool efter straffesparkskonkurrence spillede sig i Champions League-finalen på bekostning af Mourinho og Chelsea. De to managere har ikke mødt hinanden i kamp siden dengang i 2007, men syv år senere bruger de alligevel den mindste lejlighed til at skændes gennem medierne.

Total triumf
2009-10 – Inter
Den sidste sæson i Inter er Mourinhos største præstation som træner. I sin anden sæson i Italien – og året efter Inter var blevet slået ud af Manchester United uden at være tæt på at yde englænderne modstand – førte portugiseren ikke bare Inter til semifinalen, men også forbi mestrene fra Barcelona og op på Santiago Bernabéus podium, da Bayern München var blevet besejret i finalen. Gennem sæsonen havde Mourinho været under pres i Italien på grund af sin konfrontatoriske stil, men kritikken forstummede, da han vandt The Treble med Inter. Mourinho blev den blot tredje træner efter Ernst Happel og Ottmar Hitzfeld til at vinde Europa Cuppen med to forskellige klubber.

”Jeg er stolt over at gøre to store trænere følgeskab, men jeg er stadig ung. Jeg håber, jeg har mange års fodbold i mig, så jeg vil prøve at vinde en tredje gang og sandsynligvis med en anden klub, for jeg overvejer seriøst at skifte,” sagde Mourinho efter finalen og satte også navn på den sandsynlige nye udfordring: Real Madrid.

Real Madrids comeback
2010-11 – Real Madrid
Ikke siden 2004 var Real Madrid nået forbi ottendedelsfinalerne i Champions League, og det var frygteligt pinligt for klubben, der har vundet turneringen flere gange end nogen anden. Den ultimative ydmygelse kom efter endnu en tidlig exit i 2010, da finalen ellers skulle spilles på Estadio Santiago Bernabéu, og Real Madrid havde hentet giganter som Cristiano Ronaldo og Kaká for at vinde turneringen på hjemmebane.

Under Mourinho blev det anderledes. Han førte holdet sikkert gennem gruppespillet – en ikke ligegyldig bedrift i Madrid på det tidspunkt – og Real Madrid havde heller ingen problemer i ottendedels- og kvartfinalerne mod Lyon og Tottenham. I semifinalen ventede FC Barcelona, og det blev en voldsom dyst med masser af skænderier og ballade på og uden for banen. Mourinho og Real Madrid måtte i sidste ende give op over for den nye fjende Guardiola og hans mandskab, der gik videre takket være en ustoppelig Lionel Messi, men Mourinho havde igen gjort Real Madrid til en europæisk magtfaktor.

Lige ved og næsten - igen
2011-12 – Real Madrid
Real Madrid var tilbage som seriøs kandidat til Champions League-trofæet, og Mourinhos spillere tordnede gennem gruppespillet med seks sejre ud af seks. Det var slut med at have problemer mod overkommelige hold, og de første modstandere i knockoutfasen, CSKA Moskva og cypriotiske Apoel, var der heller ingen problemer med. Til gengæld var semifinalen mod Bayern München en benhård kamp mellem to yderst jævnbyrdige superhold. Bayern vandt 2-1 i München, Real 2-1 i Madrid, og efter 120 minutters intens fodbold i den spanske hovedstad sluttede det med en episk straffesparkskonkurrence.

Manuel Neuer snuppede sparkene fra Cristiano Ronaldo og Kaká, de to spillere som i sin tid blev hentet for at sikre Real Madrid europæisk triumf, mens Sergio Ramos høvlede bolden over mål, og så blev semifinalen endestationen for andet år i træk. Mourinho kunne dårligt bebrejdes de sløje straffespark, men det var endnu engang lige ved og næsten for Real Madrid, der for andet år i træk bejlede til finalen uden succes.

Det tyske traume
2012-13 – Real Madrid
Nu var det efterhånden ikke længere nok bare at nå semifinalen. For tredje år i træk førte Mourinho Real Madrid til finalens dørtrin uden at tage sidste skridt, og det var ikke tilstrækkeligt i en klub, der hungrede efter ”La Décima” - den tiende Europa Cup-titel. ”The Semi-Special One” døbte Madrid-avisen Marca hånende Mourinho. For andet år i træk var bødlen tysk. Real Madrid var favoritter mod Dortmund, men på Signal Iduna Park løb BVB spanierne over ende og vandt med 4-1 efter mageløse fire mål af Robert Lewandowski. I Madrid forsøgte Real Madrid sig med en af klubbens klassiske comebacks, men selv om det var tæt på efter to mål i slutminutterne, var 2-0 ikke nok.

”Nah, nah. I fodbold vinder eller taber man,” sagde Mourinho, da han af ITV efter kampen blev spurgt, om exit’en var den værste i hans Real Madrid-tid, men i samme interview bekræftede han, at han nok var færdig i Spanien efter den sæson. En europæisk triumf nåede han aldrig på Bernabéu, hvor semifinaler ikke er nok.
 

Ti år på toppen
2013-14 – Chelsea
”Det eneste mål var ikke at vinde Europa League, og det mål er nået,” sagde José Mourinho i december, da Chelsea gik videre fra Champions Leagues pulje E – en slet skjult henvisning til den gamle fjende Rafael Benítez, der sidste år vandt Europa League med Chelsea efter at været røget ud i gruppespillet i den fine turnering.

Men Mourinho har nået mere end det. Gennem sæsonen har portugiseren understreget, at Chelsea er i en opbygningsfase, men i Europa er det gået godt. I ottendedelsfinalen slog Chelsea uden store problemer Galatasaray, og i kvartfinalen leverede englænderne et sjældent comeback ved at vende et 1-3-nederlag i første kamp til samlet sejr. Da Demba Ba scorede til 2-0, styrtede Mourinho ned til de jublende spillere. Han fortalte efterfølgende, at det var for at give instrukser, men billederne af manageren i fuld firspring gav minder om hans berømte jubel på Old Trafford i 2004 – og bandt på smukkeste vis rekordsæsonen sammen med den første, mindeværdige triumf for ti år siden.