Delaney: 2010-holdet havde flere stjerner
Foto: Lars Poulsen/Polfoto
Champions League

Delaney: 2010-holdet havde flere stjerner

Selvom det nuværende FCK-mandskab har præsteret skræmmende godt den seneste tid, så mener anfører Thomas Delaney ikke, at holdet er på samme niveau som i 2010.

De fleste FCK-fans drømmer sig nok stadig tilbage til Champions League-turneringen i 2010-2011. Dengang man spillede 1-1 med FC Barcelona i Parken og nåede helt til ottendedelsfinalerne mod Chelsea.

Det har i flere sæsoner været betragtet som et af de bedste FCK-hold længe. Men måske overgås det snart af det nuværende. Med 25 mål i 11 kampe og en førsteplads i Superligaen, må man sige, at det mildest talt går efter planen i storklubben.

En af spillerne bag den nylige succes i klubben er anfører Thomas Delaney. Han var med, da FCK i 2013 kvalificerede sig til gruppespillet i turneringen. Men der er langt fra datidens hold og det, der tirsdag aften tager imod Club Brugge i Parken.

- Det var kort efter at Ståle var kommet til igen og havde overtaget, og der var nok en lidt større frygt i holdet og måske også ærefrygt. I dag har vi et helt andet hold, hvor vi er meget tryggere ved det vi går ind til, siger Delaney til klubbens hjemmeside.

Og det svært ikke at sammenligne det nuværende hold med 2010-manskabet. Men hvilket er bedst?

- Jeg ved ikke, om vi ligefrem er bedre end 2010-holdet, men bredden og konkurrencen er i hvert fald større i den nuværende trup. Til gengæld havde 2010-holdet nok større stjerner på nogle af positionerne, men mange var også på et andet tidspunkt i deres karriere, siger Delaney.

FCK tager imod Club Brugge i aften kl. 20:45 i Parken.