Eriksen og Tottenham sikrede Europa League-billet efter forskrækkelse
Det var uden chance for videre avancement, at Tottenham onsdag aften gik ind til Champions League-kampen mod CSKA Moskva, som de endte med at vinde 3-1.
Det var ellers London-holdet, der kom bagud foran publikummet på Wembley, hvor Tottenham spiller sine Champions League-hjemmekampe, og hvor de har haft noget af et kompleks. Det har således ført til, at en Europa League-billet var alt, hvad der stod på spil.
Selv den billet så dog ud til at skulle glide Tottenham af hænde, men takket være blandt andet Christian Eriksen kom den alligevel i land.
Den danske landsholdsspiller assisterede Dele Alli til 1-1 og havde også en finger med i spillet, da Harry Kane senere gjorde det til 2-1. Mod slutningen af kampen fik Dele Alli via en klodset målmand Akinfeev lukket kampen til 3-1.
I gruppe E's anden kamp vandt Leverkusen hjemme hele 3-0 over Monaco. Leverkusen ender dog alligevel på andenpladsen, mens Monaco tager førstepladsen med 11 point.